Produktionschef til Give Elementer

Du har ledelsesmæssig erfaring fra produktionsvirksomhed. Du har et teoretisk fundament som maskinmester eller produktions teknolog – begge dele byggende på en håndværksmæssig baggrund og arbejdserfaring.

Sammen med dine 2 erfarne produktionsledere, har du 65 dygtige medarbejdere og relativt nye produktionshaller med det nyeste tekniske produktionsudstyr. Vi fokuserer på at producere til tiden, og gøre vores produktion effektiv.

Give Elementer er førende inden for udvikling af betonelementer. Samspillet mellem udvikling og effektiv produktion sikrer top kundetilfredshed.

Hos Give Elementer får du betydelig indflydelse. Du får direkte reference til Fabrikschefen.

Dine kompetencer vil løbende blive udviklet. Vi tilhører superligaen inden for vores branche, og vil blive endnu bedre. Derfor omgiver vi os med kolleger, der både sætter fokus på at finde de bedste løsninger til kunden, og samtidig skabe den gode arbejdsplads.

Give Elementer er en familieejet og økonomisk solid virksomhed, så der er ingen lange beslutningskanaler.

Bliv en del af et fagligt dygtigt team hos Give Elementer
Med ”keep it simple” som virksomhedens DNA, har vi gennem mere end 60 år oparbejdet et image som en troværdig innovativ samarbejdspartner med vores kunder.

Her mangler vi dig, der sammen med dine 2 produktionsledere, fokuserer på at analysere, udvikle og styre en effektiv produktion gennem samarbejde og udvikling, i samspil med vores erfarne og dygtige medarbejdere.

Vi ønsker en arbejdsplads, hvor det er attraktivt at arbejde, og medarbejderne profilerer arbejdspladsen positivt i det omkringliggende samfund.

Du vil referere til Fabrikschefen, og indgå i produktionens ledergruppe.

Læs mere på www.elementer.dk

Dette kan være en god indgang til jobbet:

  • Uddannelse som maskinmester, produktions teknolog eller lignende, helst med en håndværksmæssig baggrund.
  • Praktisk ledelseserfaring fra produktionsvirksomhed.
  • Omhyggelighed og fokus på høj kvalitet i arbejdet.
  • Intelligent og analytisk tilgang til udvikling og effektivisering af vores produktion.
  • En chef, som medarbejderne både respekterer og taler pænt om.

Vi tilbyder:

  • Du får ledelsesmæssigt ansvar for en større produktion.
  • Et alsidigt arbejde med moderne teknologi i støbeprocessen.
  • Et tæt samarbejde mellem dig og din ledergruppe.
  • Du får det overordnede ansvar for produktionen i tæt samarbejde med chefgruppen.
  • Du vil deltage i de ugentlige fabriksmøder.
  • Du vil få sparring og supervision af Fabrikschefen.
  • Du vil blive pænt aflønnet, svarende til det ansvar du får og dine kompetencer.


Give Elementfabrik A/S er i dag en førende leverandør af beton- og letbeton elementer til landbrug og industribyggeri. Vi producerer, leverer og monterer præfabrikerede modulopbyggede betonelementer i hele Danmark og har en betydelig eksport til andre nordiske lande

Med produktionsenheder i Give, Nørre Snede og Gedsted, råder vi over mere end 18.000 m2 produktion, lager og administration, fordelt på et samlet grundareal på 112.000 m2

Give Elementfabrik A/S har gennem årene oparbejdet et image som en troværdig samarbejdspartner, der tilpasser sig kundens behov. Med kreativ og rationel tankegang udnytter vi fleksibiliteten i vores standardelementer til at skabe innovative løsninger.

Vi har gennem 55 år superoptimeret vores produktion og kan derfor i dag levere kvalitetselementer til konkurrencedygtige priser. ”Keep it simple” har altid været, og er stadig, virksomhedens ånd, målsætning og DNA.

Ud fra simpelhedens princip tilpasser vi os den enkelte byggesag, hvilket sikrer konkurrencedygtige priser og en høj kvalitet til aftalt tid. På fabrikkerne anvender vi den nyeste teknologi både i produktionen og projekteringen og vi er derfor på forkant med udviklingen og de store krav, der stilles til moderne byggeri.

Betonelementer af høj kvalitet
Give Elementfabrik A/S er certificeret af Bureau Veritas Certification A/S, et certificeringsorgan, der er godkendt af erhvervsministeriet / DANAK til at udstede certifikater.

Vore certificater er udstedt efter gennemgang og vurdering af produkt, produktion og den interne kontrol.

Give Elementfabrik A/S
Hjortsvangen 19, 7323 Give