Afdelingsleder til Revisionsvirksomheden REVENU i Esbjerg
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som Cand. Merc. – Cand. Merc. Aud. – Reg. Revisor.
Og først og fremmest er du den gode leder, som ønsker at spille dine medarbejdere og kollegaer gode.
Vi skal sammen skaber den helt rigtige arbejdsplads, med plads til både spændende arbejdsopgaver og glade medarbejdere.
REVENU har omkring 40 medarbejdere og vi har afdelinger i Holstebro, Herning, Billund, Rødding og Esbjerg,
Din hovedopgave bliver at være leder for 14 medarbejder i Esbjerg Afdelingen, som har til huse i den store SAGRO-bygning, som ligger centralt ved motorvej og lufthavn.
Du får en mindre kundeportefølje, som du servicerer sammen med en Revisorassistent. Altså et job med stor afveksling, hvor du får medansvar for strategisk udvikling af REVENU. Har fingeren på pulsen ved at have egne kunder og især ledelse af medarbejderne i din egen afdeling. Endelig får du mulighed for at arbejde med mennesker og synes det er meningsfyldt at kunne hjælpe og motivere dine medarbejdere.
Læs mere på www.revenu.dk
Dine vigtigste arbejdsopgaver:
- Ledelse: Din vigtigste opgave er at skabe en god relation og være i tæt kontakt med dine medarbejdere. Du har det daglige ledelsesansvar for 14 medarbejdere, hvilket betyder, at du har fokus på at skabe en velfungerende gruppe. Dine primære opgaver vil desuden være drift og styring af opgaver, budgetopfølgning, løbende afholdelse af 1:1 og lønsamtaler. Du sikrer også en god on-boarding af nye medarbejdere, du tager de svære samtaler, og du sikrer engagement og udvikling i teamet. Du bruger ca. 65 % af din arbejdsdag på dette.
- Rådgivning: Du vil bruge noget af din arbejdsdag på håndtering af kunder. Du vil have små og mellemstore kunder (1-25 ansatte, klasse A- og B-regnskaber), hvor du assisterer med regnskaber og gennemgang heraf. Du har, sammen med assistenten, ansvaret for at servicere kunden med de udfordringer og problematikker, som opstår. Du bruger ca. 25 % af din arbejdstid på dette.
- Andet: Resten af din arbejdstid skal du selv være med til at have indflydelse på. Der er masser af forskellige ledelses-, strategiske- eller digitaliseringsopgaver, som du kan hjælpe med, men det finder vi ud af, når vi møder dig. Hvis der er et område, som du især har lyst til at dykke ned i, så vil noget af din tid også gå med efteruddannelse. Lad os vende denne til en eventuel samtale. Denne arbejdsopgave fylder ca. 10 % af din arbejdsdag.
Du får et nært samarbejde med den Adm. direktør Thomas, den Faglige chef Jens og øvrige ledelses kollegaer
Vi er omkring 40 medarbejdere fordelt på de 5 lokationer, hvoraf du bliver leder af Esbjerg afdelingen med 14 personer.
Vores kunder kommer fra SMV-segmentet og de større landbrug. Vi skal ikke ud at sælge os selv, da hovedparten af vores kunder kommer med ”mund til mund” metoden. Vi skal blot have fokus på servicering, fagligt styrke og det nære samarbejde med vores kunder.
Der kan være flere indgange til jobbet
- Du har formentlig arbejdet som ledende revisor eller økonomichef i en større økonomi afd.
- Et teoretisk fundament fra en højere økonomiuddannelse som Cand. Merc., Cand. Merc. Aud eller Registreret revisor.
- Det vil gøre det lettere, hvis du har revisor erfaring, men det er ikke et krav, hvis blot du har god regnskabserfaring
- Du har et empatisk og positivt menneskesyn
- Du kan skabe resultater gennem samarbejde, men er ikke bange for at gå forrest.
Vi tilbyder
- Et alsidigt arbejde med moderne teknologi og i en grøn virksomhed med stor samfunds bevågenhed de næste mange år.
- Her er udbredt samarbejde, men også høj grad af selvstændighed.
- Tonen er uformel og bærer præg af et hus med flere forskellige fagligheder og samtidig tæt samarbejde, hvor der er kort afstand mellem ledelse og medarbejdere.
- Du behøver ikke smøre madpakke – maden sørger vores kantine for både til morgen og frokost.
- Vi kan godt lide at lave ting sammen – det er med til at styrke vores relationer.
- Der er styr på tingene her, så du får selvfølgelig pension, sundhedsforsikring, adgang til massage osv.
Er du interesseret?
Så send dit CV og udfyld din ansøgning via nedestående link.
For yderligere oplysninger, ring til Gunnar på 7022 9222.
Snarest muligt, da vi løbende ser på indkomne ansøgninger.
Revenu Registreret Revisionsanpartsselskab er et værdibaseret revisionsselskab med yngre og erfarne medarbejdere, som alle ønsker at gøre en forskel for og være i øjenhøjde med kunderne i SMV-segmentet.
Det hele menneske er i centrum, og medarbejderne skal have en fantastisk hverdag, hvor man løbende udvikler sig og dygtiggør hinanden, både personligt og fagligt.
RevenuEsbjerg
