Teknisk koordinator til Give Elementer
Du er måske Produktions teknolog, Bygningskonstruktør, Automatik- og procesuddannet, Produktions- og montage uddannet – alt sammen med en håndværksmæssig baggrund.
Du er super god til at koordinere og få forskellige funktioner til at spille sammen i en proces, hvor du får ansvar for udvikling og indkøb af formudstyr til den daglige produktion. Du sikrer også indkøb af specielle indstøbningsdele fra underleverandører så disse er klar til produktionsstart.
I dit arbejde indgår også løsning af diverse forefaldende opgaver i komplekse projekter og bistår i den forbindelse kolleger i de berørte afdelinger efter behov.
Hos Give Elementer får du betydelig indflydelse. Du får direkte reference til Fabrikschefen.
Din faglighed vil løbende blive udviklet. Vi tilhører superligaen inden for vores branche og vil blive endnu bedre. Derfor omgiver vi os med kolleger, der både sætter fokus på at finde de bedste løsninger til kunden og samtidig skabe den gode arbejdsplads.
Give Elementer er en familieejet og økonomisk solid virksomhed, så der er ingen lange beslutningskanaler.
Bliv en del af et fagligt dygtigt team hos Give Elementer
Med ”keep it simple” som virksomhedens DNA, har vi gennem mere end 55 år oparbejdet et image som en troværdig innovativ samarbejdspartner med vores kunder.
Her mangler vi dig, der med din faglighed kan styrke vores projekter gennem en stærk styret proces inden den egentlige produktion sættes i gang.
Du vil få et nært samarbejde med Fabrikschefen og derfor få en virkelig god forståelse af processen i en produktionsvirksomhed.
Læs mere på www.elementer.dk
Dette kan være en god indgang til jobbet:
- Uddannelse som produktions teknolog eller lignende, helst med en håndværksmæssig baggrund
- Praktisk erfaring fra produktionsvirksomhed
- Erfaring med Autodesk Inventor eller andre 3D-tegneprogrammer
- Omhyggelighed og fokus på høj kvalitet i arbejdet.
Vi tilbyder:
- Et alsidigt arbejde med moderne teknologi på tegnestue og i støbeprocessen.
- Her er udbredt samarbejde, men også høj grad af eget ansvar
- Du deltager i udstrakt grad i planlægning af dit eget arbejde, men med respekt for behovene i en stramt styret produktion.
- Du vil arbejde tæt sammen med Fabrikschefen og dermed opnå stor viden om hele produktionsprocessen.
- Du vil få faglig sparring og supervision af fabrikschefen.
Er du interesseret?
Så send dit CV og udfyld din ansøgning via linket snarest muligt, da vi løbende ser på indkomne ansøgninger.
Du kan også ringe til Gunnar Nielsen på +45 7022 9222
Vi samarbejder med TESTMANDEN om rekruttering.
Give Elementfabrik A/S er i dag en førende leverandør af beton- og letbeton elementer til landbrug og industribyggeri. Vi producerer, leverer og monterer præfabrikerede modulopbyggede betonelementer i hele Danmark og har en betydelig eksport til andre nordiske lande
Med produktionsenheder i Give, Nørre Snede og Gedsted, råder vi over mere end 18.000 m2 produktion, lager og administration, fordelt på et samlet grundareal på 112.000 m2
Give Elementfabrik A/S har gennem årene oparbejdet et image som en troværdig samarbejdspartner, der tilpasser sig kundens behov. Med kreativ og rationel tankegang udnytter vi fleksibiliteten i vores standardelementer til at skabe innovative løsninger.
Vi har gennem 55 år superoptimeret vores produktion og kan derfor i dag levere kvalitetselementer til konkurrencedygtige priser. ”Keep it simple” har altid været, og er stadig, virksomhedens ånd, målsætning og DNA.
Ud fra simpelhedens princip tilpasser vi os den enkelte byggesag, hvilket sikrer konkurrencedygtige priser og en høj kvalitet til aftalt tid. På fabrikkerne anvender vi den nyeste teknologi både i produktionen og projekteringen og vi er derfor på forkant med udviklingen og de store krav, der stilles til moderne byggeri.
Betonelementer af høj kvalitet
Give Elementfabrik A/S er certificeret af Bureau Veritas Certification A/S, et certificeringsorgan, der er godkendt af erhvervsministeriet / DANAK til at udstede certifikater.
Vore certificater er udstedt efter gennemgang og vurdering af produkt, produktion og den interne kontrol.
Give Elementfabrik A/SHjortsvangen 19, 7323 Give